Quintin Harel laver vin på sine forældres vingård i Beaujolais, og især det at lave hvidvin i Beaujolais er en passion for ham. Han laver én vin, Chardonnacum, på Chardonnay druen efter naturvins principper om minimal indgriben i vinmark og kælder. Vinmarken ligger helt ned til Saône floden, hvor de specielle jordbundsforhold giver optimale betingelser for Chardonnay.

 

Resultatet er en indsmigrende vin, lavet på rustfri ståltanke og uden brug af egetræslagring. Efter den malolaktiske gæring kommes vinen på flaske og er klar til at drikke med det samme. Det bliver ikke til de store mængder, kun ca. 6-900 flasker om året, så det er en vin der er hurtigt udsolgt, både hos Quintin og os.